Akut tandlæge behandling

Vores udvidede åbningstider giver mulighed for akut tandlæge hjælp, når egen tandlæge er lukket eller holder ferie.
Har du tandpine eller på anden måde behov for akut tandlæge behandling, beder vi dig om ikke at bruge mail eller online kontakt, men i stedet ringe direkte til vores reception på Tlf.: 33 93 41 81.
Ved akut tandlæge, behandler vi til vores normale lave priser uanset om du har brug for hjælp aften, weekend eller helligdag. Søndag henviser vi dog til www.tandvagt.dk.
Har du kraftig tandpine kan det være en rigtig god ide at have en ledsager med, der kan sikre at du kommer godt og trygt hjem efter endt behandling.

Gode råd ved tandsmerter og uheld

Hvis du har knækket en tand eller fyldning, skal du undgå koldt og varmt samt undgå at tygge med den skadede tand. Du skal forsøge at holde området rent ved at børste let med tandbørste og bruge tandtråd, indtil du kan komme til tandlægen.

Ved voldsom tandpine skal du søge tandlæge hurtigst muligt. Indtil da kan du prøve at holde tandpinen hen med smertestillende midler, men undgå overdosering, læs altid vejledningen på pakken. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte apoteket. Voldsom tandpine opstår som regel, fordi bakterier eller en revne er nået ind til nerven i en tand. Hold evt. en ispose mod tanden/kinden, det dulmer smerten. 

Tandsmerter i forbindelse med betændelse, for eksempel omkring en visdomstand, kan dæmpes ved at skylle munden med klorhexidin, som du kan få i håndkøb. Søg derefter tandlæge hurtigst muligt.

Har du været ude for en ulykke, hvor dine tænder bliver slået helt eller delvist ud, skal du om muligt opbevare de udslåede tænder i rent vand eller i munden. Søg straks tandlæge – I nogle tilfælde kan tanden/tænderne muligvis genindsættes.

Receptionen kan kontaktes på:
Kronprinsessegade 46, stuen
1306 København K
Tlf.: 33 93 41 81