Tandblegning

Tænderne er et vigtigt element i ansigtets helhed. For rigtig mange personer kan et bredt og hvidt smil ligefrem være medvirkende til et bedre selvværd. Hvor man tidligere udelukkende gik til tandlægen for at få behandlet syge tænder, er det i dag muligt at få hjælp til at gøre raske tænder både pænere og hvidere. Hos Dentin Clinic anbefaler vi altid, at du tager kontakt til en tandlægeklinik, hvis du ønsker en effektiv og skånsom tandblegning. Vi hjælper dig med råd og vejledning gennem hele behandlingen for sikkert at nå frem til et ordentligt resultat.

Tandblegning i hjemmet

Ved Dentin Clinic anbefaler vi som udgangspunkt hjemmeblegning til vores patienter, som ønsker tandblegning. For enkelte patienter kan en klinikblegning være nødvendig. En sådan tandblegning udføres dog kun, hvis der ligger en diagnostisk årsag bag og altså ikke blot et kosmetisk ønske, idet tandlægen her går ind og bleger med et kraftigere middel.

Ved tandblegning i hjemmet bliver tænderne bleget flere gange over en længere periode. Før behandlingen foretager vi på klinikken en individuel vurdering af dine tænders egnethed i forhold til tandblegning. Vi udfører herefter en tandrensning og tager aftryk af dine tænder til den blegeskinne, som du skal gå med derhjemme. Du bliver herefter instrueret i brugen af både blegeskinne og blegemiddel. Blegemidlet er ganske skånsomt og kan – efter tandlægens anvisning – bruges indtil, det ønskede resultat er opnået. En hjemmeblegning strækker sig som oftest over 2-3 uger. I denne periode skal du gå med blegeskinnen i 1-2 timer om dagen eller eventuelt bruge den over natten.

Hvordan virker tandblegning?

Langt de fleste mennesker har på et tidspunkt i livet haft hvide tænder. Med tiden bliver tænderne mere gullige eller mørke. Dette sker blandt andet ved indtag af tobak, kaffe, the eller rødvin. En tandblegning virker helt grundlæggende ved, at man kemisk går ind og påvirker de farvestoffer, der helt naturligt er trængt ind i tænderne og har medvirket til misfarvningen. Netop fordi der er tale om en kemisk behandling, er det nødvendigt, at der foreligger en diagnose forud for behandlingen. Gule eller grå tænder kan dog også skyldes medfødte ændringer i emaljens normale struktur, ligesom alder ligeledes kan spille en rolle for farven på tandemaljen. Ved sådanne misfarvninger kan tandblegning have en begrænset effekt.

Det aktive stof i tandblegemidler er brintoverilte. Stoffet trænger ind i tanden og fjerner de farvestoffer, der med tiden er trængt ind i tanden. Idet der ved enhver tandblegning vil blive opløst en ganske lille smule af tandens emalje, anbefaler vi, at en tandblegning af tænderne ikke gentages alt for ofte. Det er også derfor, at det er vigtigt at have en tandlæge med på råd, når det kommer til tandblegning. Efter en tandblegning vil tænderne i de første par dage være mere modtagelige over for nye farvestoffer. Det er derfor en god idé at holde sig fra tobaksrøg samt mad og drikke, som kan farve tænderne, i op til 48 timer efter en tandblegning.

Virker en tandblegning på mine plastfyldninger?

Hvis du har plastfyldninger, skal du være opmærksom på, at disse ikke kan bleges hvidere, ligesom det er tilfældet med dine tænder. Dette bunder i, at det kun er tandemaljen, der kan bleges. Fyldninger, tandkroner og blottede tandhalse kan altså ikke gøres lysere. Har du en plastfyldning et meget synligt sted, kan vi i stedet skifte denne her hos Dentin Clinic, hvis farveforskellen efter tandblegning viser sig at fremstå tydelig. Den nye plastfyldning bliver således tilpasset dine blegede tænders farve. Det er på den måde muligt at få hvide og ensfarvede tænder, selvom man har synlige plastfyldninger.

Hvor hvide bliver mine tænder med tandblegning?

En tandblegning giver aldrig det helt samme resultat. Det er således meget individuelt, hvilket resultat man opnår med tandblegning. En tommelfingerregel er dog, at tænderne som udgangspunkt ikke bliver hvidere, end de har været på et tidligere tidspunkt i livet. Resultatet af en tandblegning afhænger i høj grad af, hvilken tandfarve du er født med, samt hvor stor en mænge farvestoffer tænderne har været udsat for. Har du i forvejen forholdsvist lyse tænder, vil dine tænder højst sandsynlig kun kunne blive nogle få nuancer hvidere efter en tandblegning. Er dine tænder derimod udpræget gule, vil en tandblegning som oftest kunne bevirke en større farveforskel. Det er her vigtigt at huske på, at man ved en tandblegning ikke farver tænderne, men derimod blot mindsker de misfarvninger, som med tiden er trængt ind i tænderne.

Hvor længe holder en tandblegning hos Dentin Clinic?

Holdbarheden af en tandblegning varierer fra person til person. Holdbarheden afhænger desuden i høj grad af, hvor mange farvestoffer tænderne dagligt udsættes for, samt hvordan du i det hele taget plejer dine tænder. En tandblegning kan dog holde i årevis, og normalvis er en genblegning først aktuel efter 2-3 år. For at opnå optimal vedligeholdelse af tandblegningens effekt anbefaler vi, at du efter en tandblegning får renset og pudset dine tænder ved din tandlæge minimum to gange årligt.

Priser

Generel tandplejeAlm. priserd-gruppe-3d-gruppe-2d-gruppe-1
TANDBLEGNING INKL. BLEGESKINNER OG BLEGEGEL (HJEMMEBLEGNING)2.057 DKK0 DKK0 DKK0 DKK
KLINIKBLEGNING3.034 DKK0 DKK0 DKK0 DKK
UNDERSØGELSE OG TANDRENSNING351,52 DKK169 DKK169 DKK169 DKK
TANDRODSRENSNING100,11 DKK50,55 DKK50,55 DKK50,55 DKK
PARADENTOSEBEHANDLING (UNDERSØGELSE, PARADENTOSEBEHANDLING OG EKS. 5 TANDRODSRENSNINGER)1.811,61 DKK778,75 DKK778,75 DKK778,75 DKK
BEDØVELSE303 DKK75 DKK75 DKK75 DKK
phone icon

33 93 41 81

Eksperter i tandlægeskræk

Smertefri behandling

Nyeste behandlingsmetoder

Lån på kun 15 min

Det er nemt, hurtigt og billigt…

Hvilken klinik vil du søge lån til

taastrup copenhagen

image
danmark logo

Dentin Clinic Tandklinik Taastrup
Taastrup Hovedgade 96 – 2630 Taastrup

taastrup@dentinclinic.dk

33 93 41 81

Dentin Clinic Tandklinik København
Kronprinsessegade 46, st. – 1306 København K

City@dentinclinic.dk

33 93 41 81