Tandkrone

Hos Dentin Clinic har vi stor ekspertise i behandlinger med tandkrone. Påsætning af en tandkrone er som regel den rigtige løsning, når en tand enten er knækket eller er så svækket, at en tandfyldning ikke længere er en mulighed. Når man behandler en tand med en tandkrone, opbygger man den svækkede tand med et stærkt materiale, hvormed den oprindelige tand bliver styrket og risikoen for at miste den mindskes. En tandkrone er altså en form for beskyttende skal, som er opbygget således, at den ligner en almindelig tand.

Hvilken type tandkrone skal jeg have?

Det er vigtigt for os hos Dentin Clinic, at du som patient ikke føler dig hæmmet af din nye tandkrone – hverken funktionelt eller kosmetisk. Derfor går vi meget op i at rådgive alle vores patienter om de forskellige tandkrone-typer, således kan vi sammen finde frem til, hvilken tandkrone der passer bedst til dig.

Der findes mange forskellige typer af tandkroner, som hver har deres fordele alt efter hvor i munden, den svækkede tand er placeret:

– En fuldkeramisk krone er det nyeste inden for kroner. Den fuldkeramiske krone består oftest af glaskeramik, som kan være forstærket af forskellige materialer. Denne kronetype giver muligheden for at lave meget flotte og stærke kroner, hvilket gør denne til en meget populær tandkrone-type.

– En MK-krone er en metal-keramisk krone, som kan bruges overalt i munden. Denne keramiske krone er lavet af metal, hvorefter man har påbrændt porcelæn på ydersiden.

– En guldkrone er en krone lavet af rent guld. En guldkrone er en meget stærk krone, som kan modstå den hårde belastning, som især kindtænderne dagligt udsættes for. En guldkrone kan bruges overalt i munden, men af kosmetiske årsager placerer man oftest en guldkrone bagerst i munden.

Hvordan sidder en tandkrone fast?

Hvis der er tale om en svækket tand, men dog en fastsiddende tand, sætter man den nye tandkrone fast på den oprindelige tand. For at kunne få plads til den nye tandkrone, er det nødvendigt at fjerne noget af den svækkede tand. Dette gøres ved at slibe tanden, hvilket også betegnes som at ’præparere’. Når tanden er færdig-præpareret, bliver der taget et aftryk af tanden, som efterfølgende sendes til et dentallaboratorium, hvor din nye tandkrone laves. Når kronen er færdig, og du sammen med os har godkendt form og farve, cementerer vi din nye tandkrone fast til din oprindelige og svækkede tand. Din nye tandkrone omslutter og beskytter nu din svækkede tand.

Hvis der ikke er tale om en svækket tand, men derimod en manglende tand, tilbyder vi her hos Dentin Clinic også implantatkroner. Her indsættes først et implantat på den manglende tands plads, hvorefter implantatkronen cementeres eller fastskrues herpå. Du kan læse mere om vores behandlinger med tandimplantat her. Hvad enten der er tale om en MK-krone, en guldkrone eller en implantatkrone, gør det sig gældende for alle vores tandkrone-typer, at det endelige resultat efter endt tilvænning både ser ud og føles som en helt naturlig tand.

Hvor længe holder en tandkrone?

Det kan være svært at angive en eksakt holdbarhedstid på en tandkrone, idet der er mange forskellige faktorer, der spiller ind, når det kommer til en tandkrones holdbarhed. Her kan der være tale om faktorer som blandt andet dårlig mundhygiejne, tandkrone-type og placering, ligesom mere specifikke udfordringer – som hvis du eksempelvis skærer tænder meget – også spiller ind.

Helt generelt viser det sig dog, at langt de fleste tandkroner holder minimum 10-15 år og oftest endda også mange flere år. Hvis nogle af de ovenstående faktorer gør sig gældende, kan det dog betyde, at din tandkrone får en kortere holdbarhedstid. Hos Dentin Clinic gør vi vores for, at din tandkrone får så lang en levetid som overhovedet muligt. Derfor giver vi altid garanti på vores behandlinger for at kunne garantere dig, at vores arbejde og service er helt i top.

Har jeg råd til en tandkrone?

Prisen på en tandkrone varierer naturligvis alt efter hvilken type tandkrone, du ønsker. Du kan se nærmere prisspecifikation på vores prisliste. Hos Dentin Clinic udarbejder vi altid en behandlingsplan og et prisoverslag, som er tilpasset den enkelte patient, inden vi påbegynder en behandling med tandkrone. Hvis det er muligt, udarbejder vi endda gerne flere alternativer, således at du som patient får flere valgmuligheder at vælge mellem. På den måde giver vi dig som patient muligheden for – i samarbejde med os – at finde frem til netop den tandkrone-behandling, som passer bedst til dig. Du er altid velkommen til at booke en tid til en undersøgelse, så vi kan komme i gang med at oprette en behandlingsplan specifikt til dig.

Priser

Kroner og broerAlm. priserd-gruppe-3d-gruppe-2d-gruppe-1
3-leddet bro14.199 DKK0 DKK3600-6300 DKK* 3600-6300 DKK*
Facade (pr tand) 5.092 DKK300-525 DKK12001200
MK-krone4.733 DKK300-525 DKK12001200
Guldkrone6.345 DKK300-525 DKK12001200
Fuldkeramisk krone5.253DKK300-525 DKK12001200
phone icon

33 93 41 81

Eksperter i tandlægeskræk

Smertefri behandling

Nyeste behandlingsmetoder

Lån på kun 15 min

Det er nemt, hurtigt og billigt…

Hvilken klinik vil du søge lån til

taastrup copenhagen

image
danmark logo

Dentin Clinic Tandklinik Taastrup
Taastrup Hovedgade 96 – 2630 Taastrup

taastrup@dentinclinic.dk

33 93 41 81

Dentin Clinic Tandklinik København
Kronprinsessegade 46, st. – 1306 København K

City@dentinclinic.dk

33 93 41 81