Kroner og broer

 

Kroner

En krone kan være en rigtig god løsning når en tand er knækket eller så svækket at den ikke længere kan laves med fyldning. Der findes flere typer af kroner med hver deres fordele afhængig af hvilken tand de skal omslutte og forstærke.

På egne tænder forberedes tanden til kronen og der tages et aftryk af tanden som sendes til et dental laboratorium. Når kronen er færdig og du sammen med tandlægen har godkendt form og farve cementeres kronen til tanden, som den nu vil omslutte og beskytte.

Kroner tager kun sjældent imod karies, men den naturlige tand under dem kan stadig angribes. Så en god mundhygiejne er vigtig for at beholde kroner i mange år frem.

Dentin Clinic tilbyder porcelænskroner, fuldkeramiske kroner, guldkroner samt implantatkroner.

Ved manglende tænder kan en krone på et implantat være en god løsning. Efter indsættelsen af implantatet og når helingsperioden er færdig, cementeres en implantatkrone på, der fungerer som en selvstændig tand. Du kan læse mere om implantat processen her.

Fælles for alle typer af enkelttandskroner er at det endelige resultat ser ud som en naturlig tand og føles på samme måde efter endt tilvænning.

Tandbro

En bro kan være en god løsning til at erstatte en eller flere manglende tænder. En 3-leds tandbro er i princippet blot 3 sammenhængende kroner, hvor de 2 yderste led cementeres ned over tænderne på hver side af den manglende tand. Broen laves så den ligner de naturlige tænder præcis som kroner, der vil ikke være mellemrum mellem de tænder der er i broen. En tandbro kan være den rette løsning, hvis et implantat ikke er muligt eller hvis de 2 nabotænder er nedslidte, har store fyldninger og vil blive forbedret med en krone/bro. Er nabotænderne sunde og raske uden fyldninger, anbefaler vi et implantat, frem for at ødelægge raske tænder.