Tandproteser

Tandproteser

Hel - eller del-protese er en mulighed når manglende tænder helt eller delvist skal erstattes. Fælles for alle proteser er at de kræver en tilvænnings periode for at føles naturlige. Moderne proteser produceres meget naturtro og ser i høj grad ud som naturlige tænder.
De suger sig fast til gummen eller trykkes fast på egne tænder eller implantater, akrylen som protesen er lavet i hviler herefter på gummen godt og solidt. Kort sagt meget kan gøres for at lave en god og fast løsning, men følelsen af at tygge med tænderne kan en protese ikke give og kræver derfor en tilvænningsperiode.

Helprotese

Tandlægen tager et aftryk af gummen samt biddet og ud fra disse aftryk producerer laboratoriet protesen. Du skal forvente 3-5 besøg før protesen er helt færdig og klar. Målet for tandlægen vil altid være at protesen efterligner det naturlige tandsæt således at bidefunktionen er så naturlig som muligt. Farven på tænder i protesen vælges sammen med dig.  Når den færdige protese har været benyttet en kort periode, aftaler vi som oftest en kort kontrol, hvor vi kan rette protesen til, hvis den på nogen måde er generende.
Gummen kan ændre sig med tiden eller ved sygdom og vægttab, kontakt tandlægen hvis protesen ikke sidder præcis som den skal, en upræcis protese kan rettes med en såkaldt rebasering.

Unitor / Skeletprotese

En Unitor er en god løsning til patienter der har flere sunde og stærke tænder, der kan virke som anker eller fæste for en protese. I stedet for at suge sig fast til gummen, trykkes en Unitor fast på egne tænder, som her efter hjælper med at holde protesen trygt og sikkert fast.

Implantatprotese

Til patienter der ikke har sunde tænder tilbage, men stadig ønsker en protese der sidder fast kan en implantatprotese være en løsning. Den trykkes ned på implantater med klik- eller kugle-låse og sidder herefter godt og trygt fast på gummen. Protesen er aftagelig som andre proteser og kan laves til både overkæbe og underkæbe. Det er nødvendigt med en helingsperiode fra indsættelse af implantater til de kan belastes med den færdige protese, typisk 3 måneder, i denne periode kan en midlertidig protese benyttes. Dog kan i dagene efter indsættelsen af implantater være en kort periode hvor patienten helt må undvære protese, mens gummen heler og den midlertidige protese ikke kan bæres.

Fælles for alle proteser er at det er en stor forandring at bliver proteser bruger, for nogle er det en gave igen at kunne sige ja tak til mad, der tidligere ikke har kunnet tygges, for andre er det en svær tanke at tænderne ikke længere sidder fast. Tandlægerne på klinikken har stor erfaring med at rådgive omkring valg af protese og klinikken råder over fuldkæberøntgen, så patienten sammen med tandlægen har det bedst mulige udgangspunkt for at træffe det rette valg.