Ven med tandlægeskræk anfalede
Jeg fik anbefalet denne tandlæge af en ven med tandlægeskræk. Hun havde haft en rigtig god oplevelse, og angsten for tand-tortur taget i betragtning, tænkte jeg at det måtte tjekkes ud. Har ikke selv tandskræk, men har til gengæld rimelig dårlige erfaringer med tandlæge behandling generelt.
Havde knækket en kindtand og fik en tid rimelig hurtigt. (3 dage senere) Havde ikke de store smerter, ellers kunne jeg nok godt have fået en akut tid.
Dentin Clinic reklamerer med at være billigere end de fleste tandlæger i Københavns området. Det er vist ikke helt ved siden af. Priserne står på deres hjemmeside. Det er mit indtryk at ved større tand-opgaver er det en del at spare.
Tandlægerne er selvfølgelig uddannede tandlæger og engelsk talende, men receptionisten taler dansk. Det er på ingen måde noget problem at de taler engelsk, forudsat at man selv kan, men ellers er der mulighed for oversættelse 🙂
Personalet er ungt, frisk og humoristisk, og jeg slappede fuldstændigt af under hele behandlingen. De var meget omsorgsfulde og opmærksomme og det gik ret hurtigt- så var det overstået, og jeg kunne gå hjem – lam i kæften de næste 3 timer, lettere på møntlommen og med en ny tand 🙂
Vil helt klart bruge dem igen, og kan helt sikkert anbefale dem til andre.